Frivillig hos FAIR!

May 9, 2013
by
Benjamin Balder Bach

Frivillige er kernen og fundamentet i foreningen FAIR og udgør dermed også vores mulighed for at blive større og dygtigere. I Danmark kasseres snildt 500.000 computere årligt - vi har "kun" videresendt 1100 på 3 år og dermed sikret rundt 50.000 mennesker adgang til en computer om året [1]. Potentialet er der for at vi kan nå kæmpe-store målsætninger, blot vi bliver flere!

Nemt og enkelt arbejde? FAIR søger altid ledige hænder til at pakke og teste udstyr værkstedet eller være med til afhentninger hos virksomheder.

Involverende arbejde? Alt fra ingeniører til humanister kan bidrage til visionen! Er du god til sociale medier? Lave layout? Skrive fondsansøgninger? Køre bil? Evaluere udviklingsprojekter? Motivere frivillige? Tale med virksomheder? Linux, Python eller måske PHP? Dokumentere og undersøge forhold for genbrug af it-udstyr?

Selvom vi er en lille forening, har vi inddelt os i grupper for at gøre det nemt og overskueligt at indtræde i en sammenhæng. P.t. består vi af:

Hvis du synes, det lyder spændende, så skriv lidt om dig selv og hvad du kunne tænke dig at lave til info@fairdanmark.dk - uanset hvor mange timer, du vil bidrage med, så er du velkommen!

FAIR har i øjeblikket torsdage som ugentlige omdrejningspunkt - med åbningstid for private indleveringer fra 16-17 og koordineringsmøde i tidsrummet mellem 17-18. Derudover laver vi arbejdsdage i weekender ca. hver 2. uge.

Dagpenge

FAIR er en humanitær organisation jf. vores vedtægter og virke. Vi har ingen lønnede medarbejdere. Hvis du modtager dagpenge, behøver du ikke melde frivilligt arbejde for FAIR til din a-kasse og kan bidrage ubegrænset. [2]

[1]: 2011-2012 figures of use
[2]: Prosa

FAIR Denmark goes beyond 1,000 computers

Generalforsamling 2013

Back to blog index